ANNONCE
En stol kan sagtens være genkendelig uden at dominere et rum. Det er Arne Jacobsens Syveren et godt eksempel på. Den har været i produktion siden 1950’erne og findes i dag omkring spiseborde, i mødelokaler, på arbejdspladser og i offentlige miljøer. Alligevel er silhuetten svær at tage fejl af.
Forklaringen ligger ikke kun i designerens navn. Syveren er også et eksempel på en type design, hvor form og funktion er tæt forbundet. Konstruktionen er forholdsvis enkel, stolen fylder ikke unødigt visuelt, og forskellige materialer og overflader gør det muligt at bruge den i vidt forskellige indretninger.
7’er stolen bygger videre på en vigtig idé
Arne Jacobsen tegnede model 3107 i 1955. Stolen blev udviklet i samarbejde med Fritz Hansen og byggede videre på arbejdet med formspændt krydsfinér, som også kendes fra Jacobsens tidligere stol Myren.
I stedet for et traditionelt sæde med et separat ryglæn består Syverens karakteristiske del af én sammenhængende skal. Træets lag formes under produktionen, så sæde og ryg får deres kurvede facon. Hertil kommer det slanke stel i stålrør.
Det gav en stol med et anderledes let udtryk end mange traditionelle spisestuestole. Ser man nærmere på en original 7 stol, er det netop samspillet mellem den formede skal og det spinkle stel, der definerer modellen. Grundformen er tydelig, selv når farve, træsort eller polstring varierer.
Det er en væsentlig årsag til, at modellen har kunnet udvikle sig uden at miste sin identitet.
Et design, der ikke kræver et designmuseum derhjemme
En kendt møbelklassiker kan hurtigt komme til at fremstå som et udstillingsobjekt, hvis resten af indretningen forsøger at leve op til den. Syveren behøver imidlertid ikke et hjem fyldt med dansk design fra samme periode.
Omkring et ældre træbord kan stolen give et lettere modspil. Ved et enkelt, moderne spisebord kan forskellige udgaver af samme model skabe variation, mens ens stole giver et mere roligt udtryk. Den forholdsvis slanke konstruktion er også en fordel i rum, hvor flere stole skal stå samlet.
Når man vælger udførelse, er det derfor værd at se på mere end selve designnavnet:
- Træ og finer giver et andet udtryk end fuldpolstrede modeller.
- Farven kan afgøre, hvor markant stolen bliver i rummet.
- Polstring kan ændre både udseende og siddeoplevelse.
- Brugsspor og patina kan være synlige på ældre eksemplarer.
Der findes ikke én udførelse, som fungerer bedst overalt. Det interessante ved modellen er netop, hvor forskelligt den kan opleves, selv om grundformen er den samme.
Brugte designstole skal vurderes som brugte møbler
Når en stol har været produceret gennem mange årtier, findes der naturligt et stort brugtmarked. Her bør designerens navn ikke stå alene. Alder, stand, producentmærkning og eventuelle ændringer har betydning for det enkelte eksemplar.
En ældre Syver kan eksempelvis være blevet omlakeret eller ompolstret. Det behøver ikke gøre den til en dårlig stol, men køberen bør vide, hvad der er ændret. Ved polstrede modeller er kvaliteten af arbejdet og materialet også relevant, mens finerede stole bør undersøges for skader på skal og kanter.
Recollection har både brugte, renoverede og ubrugte eksemplarer af model 3107, og forskellene mellem dem illustrerer meget godt, hvorfor man bør vurdere den konkrete stol frem for blot modelnavnet.
Syverens lange levetid som design handler i sidste ende også om noget meget jordnært: Den blev skabt som en stol, der skulle bruges. Det er fortsat et godt kriterium næsten syv årtier senere. Den rigtige 7’er stol er ikke nødvendigvis den mest sjældne eller kostbare, men den udførelse og stand, der fungerer ved bordet og i det rum, hvor stolen faktisk skal stå.
